Overgange fra børnehave til fritidshjem og skole
Når barnet skal begynde på fritidshjem, afholdes der i januar et møde for forældrene til kommende skolebørn, hvor også institutionens talepædagog deltager. Personalet, talepædagogen, en repræsentant fra skolen og en repræsentant fra fritidshjemmet fortæller om skoleparathed til forældrene.
I januar afholdes ligeledes en "skolestarsfest". Her deltager alle sidste års skolestartere, og fortæller om skolestart, og om hvordan det er at gå i skole. Dette er er meget populært blandt børnene.
Vi begynder at besøge fritidshjemmet sammen med barnet, en til to måneder i forvejen. Det vil altid være en voksen med fra børnehaven, som barnet kender. For at gøre overgangen så blid som mulig kommer personalet fra fritidshjemmet også på besøg i børnehaven. Den sidste tid inden barnet begynder på fritidshjemmet, er barnet, hvis det er klar til det, ofte alene samen med de "nye" voksne. Vi bestræber os på, at besøgene sker ofte, medn det kan være svært at overholde i en travl hverdag.
Hvis ikke barnet begynder på Margrethegårdens fritidshjem, besøger vi barnets/børnenes nye fritidshjem, sammen med barnet/børnene. Dette vil dog altid ske i samråd med forældrene.
Der er ikke en bestemt dato for, hvornår børnene begynder på fritidshjem, det afhænger af fritidshjemvalget, men det er typisk i april, maj og august, at skolestarterne begynder på deres nye fritidshjem.
Medio april afholder vi en afskedsmiddag for kommende skolebørn, hvor børnene selv er med til at tilberede maden og pynte bordene. Også det er meget populært blandt børnene.
